Om klinikken
Søren Solborg Bjerrum
Speciallæge og klinikejer
Søren Solborg Bjerrum har været leder af klinikken siden 2024 og er uddannet speciallæge i øjensygdomme fra Rigshospitalet Glostrup fra 2018. Søren har en ph.d. i øjensygdomme og er i alt medforfatter på 19 artikler i internationale tidsskrifter om primært grå stær kirurgi.
I 2018 tog Søren den europæiske eksamen i øjensygdomme i Paris (EBO).
Søren har opereret grå stær siden 2019 og har lavet i alt ca. 4000 grå stær operationer. Søren har tidligere arbejdet som klinisk lektor på øjenafdelingen i Region Sjælland, hvor han bl.a. har undervist medicinstuderende og har over en 3-årig periode været sagkyndig i styrelsen for patientklager.

Sofie Jandorf
Speciallæge i øjensygdomme og øjenlågskirurg
Sofie Jandorf startede som læge i øjenfaget i 2017 og blev færdig speciallæge i Jan 2023. Sofie vikarierer og opererer på Sjællands øjenklinik et par gange om måneden og har herudover sin daglige gang på Næstved Øjenafdeling, hvor hun er en del af externa-teamet, som er ansvarlige for alle typer af øjenlågs- og tårevejskirurgi i Region Sjælland. Sofie har mange års erfaring med at operere øjenlåg og har bl.a. lavet flere hundreder af operationer for tunge øjenlåg.
Sofie deltager løbende på nationale og internationale konferencer og kurser i oculoplastic surgery som led i fortsat at dygtiggøre sig som øjenlæge og kirurg.

Susanne Hjorth
Optiker
Susanne Hjorth har arbejdet som optiker siden 1982 og har mange års erfaring med øjensygdomme. Hun arbejder i klinikken fra tirsdag-fredag og tager sig af mange af vores forundersøgelser og screeninger. Susanne har arbejdet i klinikken siden 2017. I fritiden rejser Susanne meget rundt med sin mand i sin autocamper.
Heidi Heidelbach
Praksismanager
Heidi er klinikkens praksismanager og holder styr på vores tider, email m.m. Heidi har arbejdet i klinikken siden 2017. I fritiden er Heidi en yderst habil golfspiller og har et handikap i golf på 7.
Bente Høst
Skeleterapeut
Bente Høst er ledende skeleterapeut (ortoptist) på øjenafdelingen på Rigshospitalet Glostrup og kommer i klinikken en gang hver anden uge. Hun tager sig primært af børn og voksne med skele- og samsynsproblemer. Bente er uddannet skeleterapeut fra Birmingham Midland Eye Hospital i England i 1986. Sidenhen har hun bl.a. arbejdet på Hvidovre hospitals øjenafdeling og senere øjenafdelingen på Rigshospitalet Glostrup, hvor hun arbejder til dagligt.
Bente har undervist meget i sin karriere og er pt primus motor i udarbejdelsen af det nye danske uddannelsesprogram for kommende skeleterapeuter.
Hanadi Abou-Hamid
Sygeplejerske
Hanadi blev uddannet sygeplejerske i 2021 og har siden specialiseret sig inden for øjenspecialet. Hendes interesse for området begyndte under et klinikophold på Øjenafdelingen, Rigshospitalet Glostrup, og hun har fortsat sin karriere inden for dette felt.
Hun har arbejdet som operationssygeplejerske med kataraktkirurgi i Glostrup og på Øjenafdelingen, Roskilde Sygehus. Her assisterede hun ved operationer og udførte forundersøgelser af forskellige øjensygdomme.
Efterfølgende har Hanadi arbejdet i en øjenklinik, hvor hun har deltaget i kurser og opnået certifikat i vurdering af øjenlidelser, herunder diabetiske forandringer. Hendes erfaring omfatter også assistance ved øjenlågskirurgi og fjernelse af suturer.
I fritiden nyder Hanadi at være sammen med familien, træne og hækle.
Siamak Delfazaybaher
Overlæge på øjenafdelingen Rigshospitalet Glostrup
Siamak Delfazaybaher er til daglig overlæge på øjenafdelingen Rigshospitalet Glostrup.
Han har lavet > 15.000 grå stær operationer og i sit daglige arbejde på Rigshospitalet Glostrup tager han sig af de mest komplicerede tilfælde af grå stær, herunder rekonstruktioner af øjets forreste del, avancerede hornhindetransplantationer og traumer.
Siamak laver private grå stær operationer her på klinikken.
Kompetent rådgivning
Vi tilbyder altid gode råd og vejledning i forbindelse med enhver behandling. Vi holder os opdateret med den nyeste viden inden for vores område.
God service
Vi ønsker, at du skal få en god oplevelse, hver gang du besøger os, og vi bestræber os på, at der er så lidt ventetid som muligt. Vores ansatte er uddannede til at hjælpe dig med at opnå de ønskede resultater.
Kvalitetsprodukter
Vi bruger kun produkter af høj kvalitet.